Klassisk og dyb rubinfarvet barbera. I duften fornemmes faste, mørke kirsebær og i munden barbera-druens typiske stringens og saftige, forfriskende bid. Flot harmoni, power og et klokkeklart sammensurium af rød og mørk frugt pakket i rank syre og tannin.
SCARPA - Hundrede års passion for vin.
Historiske SCARPA, fra 1855, er beliggende i Nizza, Monferrato. De er måske allermest kendt for deres singlevineyard Barbera-vine, der for topvinen La Bogliona’s vedkommende bliver lagret længere end deres Barolo. Meget lille produktion og helt old school, SCARPA arbejder så naturligt som muligt i markerne, uden kemikalier og pesticider, og med low intervention i kælderen, med meget lang lagringstid. Flaskerne er desuden specialdesignede af Antonio Scarpa og Mario Pesce, med inspiration fra formen på magnumflasker, netop for at kunne lagre optimalt og længe.
Siden 1900-tallet er SCARPA’s produktion og vinstil blevet bevaret intakt gennem videregivelsen af ekspertise fra generation til generation. Fra grundlægger Antonio Scarpa til Mario Pesce og fra Carlo Castino til Silvio Trinchero. Stil, elegance og lang levetid er heldigvis aldrig gået af mode. Scarpa ved hvordan man venter, og de fortsætter med at skrive deres historie. Deres moderne vision er enkel; at udvide deres arv til at omfatte de mest prestigefyldte CRU’s og fortsætte med at producere legendariske vine.
Mesterværket ”La Bogliona”
Mario Pesce, der købte SCARPA af Antonio, havde ingen børn og bød sin nevø Carlo Castino velkommen til vingården. Carlo havde netop afsluttet sine studier, på Scuola Enologica di Alba, den vigtigste af sin art i Italien på det tidspunkt. Castino blev først Pesces højre hånd og senere chef-vinmager. Fra 1970 producerede Carlo Castino de første fremragende årgange af La Bogliona, en enestående Barbera d'Asti, der blev legemliggørelsen af SCARPA’s filosofi og realiseringen af Antonio Scarpas drøm. Castino stod også bag den gradvise zoneinddeling af Poderi Bricchi, med plantning af lokale sorter som Freisa, Ruchè, Dolcetto, Brachetto og Timorasso. Carlo Castino selv gik på pension i 2007, men bor stadig i et lille privat hjem lige over de historiske SCARPA-kældre, med sin kone Rita. Hans arving og nuværende winemaker er Silvio Trinchero, en dygtig ønolog der professionelt blomstrede på den historiske "SCARPA-skole". Lang levetid, piemontesisk identitet og respekt for druesorternes udtryk er fortsat hjørnestenene hos SCARPA, nu beriget med nye og vigtige vinmarker.
Land: Italien
Region: Piemonte
Appellation: Barbera d'Asti
Druesort: Barbera
Alkohol: 13,5%
Vintype: Rødvin
Indhold: 75 cl.