En meget raceren Sancerre, et klart og u-pyntet eksemplar af Sauvignon Blanc i sin reneste og mest præcise form. Det til trods er vinen ganske charmerende, frisk og fokuseret. Der er naturligvis tale om ren ståltank, intet fad er anvendt, således at vinen fremviser sin rene form i syre og rankhed. Aromaen er behersket og rettet mod citrus, blomstrende hyld og stikkelsbær. Også fin ren mineralitet.
"Fin aromatisk overensstemmelse med ostens mælketoner.Vinens lidt grønstilkede karakter dæmpes af osten, og begge bliver bedre sammen." - Politiken
"Blomstrende Frisk - Fin og ren næse med strejf af hyldeblomst. Syrlig smag med en anelse græssødme" - Børsen
Om Producenten
André Vatan overtog sin families vingård, da hans far Jean uventet døde i 1988. Siden da har han forsigtigt udvidet forretningen og investeret i sofistikeret nyt udstyr. Han er dygtigt assisteret af sin kone Arielle og har ingen mangel på arvinger med sine tre børn Aimée, Adrian og Antoine!
Vingården har ni bygninger, der ser ud som en hel lille landsby og den omtales da også som "Vatanville" blandt naboerne. Der er altid meget pænt og ryddeligt, i overensstemmelse med Andrés karakter, da han næsten er perfektionistisk besat af detaljer. Fra de rene velorganiserede kældre til indsatserne i hans pænt afstemte vinmarker er alt snorlige.
Familien ejer 10 hektar vinstokke i Sancerre appellationen og en hektar udenfor, som er klassificeret som en vin Pays de Cher. Der er fire vinmarker, alle placeret rundt om vingården med et nøje kontrolleret udbytte. André har arbejdet konstant med sin kone Arielle for at skabe den højt respekterede vingård med de efterspurgte vine.
Silex-jorden, der ligger på den anden side af vejen, ved siden af Charme-skoven, er flintjord uden kalksten der giver en kraftig og let parfumeret smag til sauvignon blanc druen, han blander desuden omkring 20% af mosten fra vinstokkene der er plantet i kalksten, for at give vinen et let strejf af flint. 90% af produktionen er fokuseret på Sauvignon Blanc, de resterende 10 % på Pinot Noir, som giver en fremragende rødvin og en delikat koralfarvet rosé.
Land: Frankrig
Region: Loire
Appellation: Sancerre
Druesort: Sauvignon Blanc
Alkohol: 13,5%
Vintype: Hvidvin
Indhold: 75 cl.