Vinen
En intenst struktureret, kompleks og meget elegant tør Grand cru Riesling der glimter med sin Pfingstberg mineralitet og fylde.
Producenten
Familien har været vinbønder i flere generationer der strækker sig tilbage til 1697. I begyndelsen af 1970'erne overtog François Schmitt familievingården som på det tidspunkt rådede over 3 hektar vinmarker og lå i centrum af landsbyen Orschwihr. I årene efter begyndte Francois at opkøbe flere vinmarker i området, især på skråningerne af Bollenberg og Grand Cru Pfingstberg, terroirs der i dag udgør næsten 80% af husets 13 hektar vinmarker. Desuden flyttede han i 80’erne vineriet fra centrum til udkanten af Orschwihr hvor de kunne huse en større produktion i deres nybyggede faciliteter. I 1998 sluttede sønnen Frédéric sig til sin far som vinmager, med sin uddannelse i vindyrkning og ønologi der blev erhvervet i Rouffach (Alsace) og Beaune (Bourgogne) er Frédéric drevet af sin stærke passion for god vin, og det er den der leder ham i hans kompromisløse søgen efter den højest mulige kvalitet.
I dag er det Frédéric, der sammen med sin kone Myriam driver vingården. Deres parceller er grupperet omkring landsbyen og de vigtigste terroirs er som nævnt Pfingstberg-bjergskråningen (Grand Cru) med ler- og- kalkholdig sandsten (Muschelkalk og Buntsandstein) og Bollenberg-skråningen med en leret-kalkstensjord (olitisk og oligocæn kalksten). De arbejder desuden efter økologiske og biodynamiske principper (certificeret af Ecocert i 2016 og Demeter i 2020).
Vinene fra Bollenberg er flot præget af deres solrige terroir der giver vinene stor rigdom og dybde. Grand Cru vinene fra Pfingstberg er endnu mere intense, rige og dybe med en markant mineralitet fra deres terroir der giver vinene en tidløs dimension.
Land: Frankrig
Region: Alsace
Appellation: Orschwihr
Druesort: 100% Riesling
Alkohol: 13,5%
Vintype: Hvidvin
Indhold: 75 cl.