Vinen
Klassiske Pinot-krydderier der balanceres flot af aromaer af mørke solbær, modne kirsebær og syrlige brombær. En teksturrig Pinot med flot koncentration, silkebløde tanniner og imponerende længde. Smager fantastisk allerede nu, men vil uden problemer kunne lagres og vil udvikle sig flot over de næste 10 år. Vinen er lagret 22 mdr. i franske egetræsfade (25% nye), og ca. 60% er fermenteret på hele klaser. Samlet produktion er ca. 2.100 flasker.
Producenten
“Matt Brady is crafting wines of tremendous distinction.”
Antonio Galloni - Vinous
“I continue to love these wines from Matt Brady, which always have a wild, almost old-school, complex vibe that makes them incredibly compelling.”
Jeb Dunnuck
SAMsARA er en lille håndværksproducent, ejet af ægteparret Joan & Dave Szkutak, som producerer små mængder af højkvalitetsvine. Dette fra nøje udvalgte parceller, i nogen af Sta. Rita Hills bedste vinmarker. Filosofien er at vinene skal vise de karakteristika og naturlige elementer der er på spil i den enkelte vinmark og årgang, gennem en nøje selektion i marken og efterfølgende lav intervention i kælderen.
Klimaet i Sta. Rita Hills AVA påvirkes af nærheden til havet (10 miles) med en konsekvent morgen/aftentåge og en jævn eftermiddagsvind. De kølige påvirkninger gør det ikke kun perfekt egnet til dyrkning af druer, men hjælper også med til at forlænge vækstsæsonen, hvilket giver en øget smagsintensitet. Derudover hjælper områdets kølige klima, og vinmarkernes kalkholdige sten og sand, med at producere druer med naturlig syre og god smagsbalance.
Vindyrkningen hos SAMsARA starter med at udvælge de særlige sektioner i hver vinmark, hvor jorden, højden, skråningerne og hældningen tilsammen kan få de bedste druer ud af vinstokkene. Hos SAMsARA mener de at alt det vigtigste arbejde udføres i vinmarken og vinmager Matt Brady arbejder derfor benhårdt på at sikre, at druerne opnår den perfekte modenhed ift. smag, syre og tanniner. Når først druerne er plukket, er der så lidt indgreb og manipulation som muligt igennem vinifikationen, hvilket giver vinene mulighed for at udtrykke frugten, jorden og stedet så rent som muligt. Alt det vi med et andet ord kalder: Terroir.
Land: USA
Region: Santa Barbara County
Appellation: Sta. Rita Hills
Druesort: 100% Pinot Noir
Alkohol: 13,1%
Vintype: Rødvin
Indhold: 75 cl.