Allokationsvin.
Domaine Boigey-Frères er beliggende i Vosne Romanée, klos op ad Domaine de la Romanée Conti, har et helt uhørt potentiale! Der er tale om en af Côte de Nuits rising stars, som ejer nogle af de absolut bedste parceller i, og omkring, Vosne Romanée.
Ejendommen, som drives af brødrene Guillaume og Olivier, har indtil videre 3,15ha vinmarker. Brødrene kommer fra en af de ældre familier i Vosne og Domainet var tidligere kendt som Domaine Albert Noirot. De kommer gradvist til at udvide porteføljen, som familiens eksisterende udlejningskontrakter på forskellige marker udløber. Domainet kommer dermed til at råde over nogen af de absolut bedste plots i Vosne-Romanée.
I 2019 startede de med 3 vine; Bourgogne Rouge, Vosne-Romanée Les Jachees, og Nuits-Saint-Georges Les Damodes 1er Cru. Og med årgang 2021 er der udvidet med Vosne-Romanée Les Suchots 1er Cru og Nuits Saint-Georges Les Boudots 1er Cru. I de kommende år vil mængderne blive øget og der vil blive tilføjet flere Cru’er, b.la. Échezeaux Grand Cru. Domainet ejer her et af de bedste parceller ”Les Poulailleres”, som også er kilden til Romanee Conti’s, Échezeaux Grand Cru.
Vinene oser af kvalitet, stilen er moderne uden for meget eg, med meget saftige, præcise og elegante vine til følge. Familien arbejder pt. udelukkende med Pinot Noir, dog er udvalgte parceller i gang med at blive plantet med Chardonnay. Domainet arbejder udelukkende med økologiske metoder og har en HEV (High Environmental Value) certificeringen på vej.
Vine (i årgang 2023):
Bourgogne Rouge
Nuits Saint-Georges 1. Cru ”Les Damodes”
Nuits Saint-Georges 1. Cru “Les Boudots”
Vosne-Romanée ”Les Ormes”
Vosne-Romanée ”Aux Jachées”
Vosne-Romanée 1. Cru ”Les Suchots”
Échezeaux Grand Cru.