Champagne Blanc de Blancs Grand Cru
Beskrivelse & specifikationer
Beskrivelse & specifikationer
Blød, cremet, lækker og aldeles frisk blanc de blancs. Cuvée af håndhøstede 100% Grand Cru Chardonnay-druer fra Avize, Mesnil sur-Oger og Oger. Efter dosage på 10g/l lagrer champagnen i 38 måneder i Forget-Brimonts dybe kalkstenskældre.
Farven er ganske lys, boblerne vedholdende og en kompleks og markant duft. Både duft og smag er typisk for Chardonnay; smør, kaprifolium, akacieblomst, grapefrugt, nødder og masser af frisk citrus. Flot champagne med lag på lag smags- og duftnoter. Livlig og balanceret og oplagt til alle skaldyr, lys fisk og cremede oste.
Om producenten
Champagnehuset Forget-Brimont har en lang familietradition bag sig. Det blev grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet af Louis Forget, og i 1920 tog Eugène Forget navnet Forget-Brimont i brug. Familien har lige siden været drivkraften, og i dag er det 6. generation, Michel Forget, der står i spidsen sammen med sin partner Frédéric Jorez.
Produktionen er præget af bæredygtige principper. Familien arbejder med naturlige gødninger og begrænset brug af kemiske behandlinger. Efter høsten hviler vinene i dybe kalkstenskældre, hvor den stabile temperatur og fugtighed fremmer en rolig og fin modning. Reservevine udgør en stor del af blendene, og flaskerne lagres generelt længe, fra mindst to-tre år for basis-cuvéerne til væsentligt længere for Grand Cru og årgangschampagnerne.
- International Wine Challenge 2015 : Bronze
- International Wine Challenge 2013 : Bronze
- International Wine & Spirit Competition 2011: Silver
- Mundus Vini 2013 : Silver
Land: Frankrig
Region: Champagne
Druesort: Chardonnay
Alkohol: 12%
Vintype: Mousserende
Indhold: 75 cl.
