Årgang 2018 var den første årgang SCARPA frigav af denne prestigefyldte Cru. Nu er anden frigivelse klar - den kæmpestore årgang 2019. Sunde druer, af bemærkelsesværdig høj kvalitet, har givet en intens vin med et enormt lagringspotentiale der fuldt ud passer ind i den traditionelle stil af SCARPA-vine.
Monvigliero er en af de mest prestigefyldte CRU i Barolo. Beliggende i Verdunos bakker i den vestligste del, betragtes den af mange som værende områdets "Grand Cru". I de senere år har SCARPA været stærkt engageret i at løfte arven fra områdets store vine, ved at købe vinmarker i nogle af de vigtigste områder i Barolo og Barbaresco. Og Monvigliero er en af de vigtigste for SCARPA! De ønsker at producere en yderst genkendelig, stram og alligevel elegant Barolo, der er i stand til at vise alt den finesse og aroma der er typisk for Verdunos terroir.
0,64 ha, beplantet i 1968 i Verduno, med en syd-sydvestlig eksponering, i en højde af 300m. Dette på en løs jordbund der er rig på kalksten, sand og mikroelementer. Vinmarken dyrkes så naturligt som muligt, uden brug af kemikalier. Druerne blev høstet i hånden den 08/10/2018, lagt i små kurve og straks bragt til SCARPA’s historiske kældre. Macerationen varede 24 dage og foregik på Franske Allier-fade, med to manuelle pump-overs om dagen. Vinen lagrede herefter på 30HL Fransk Allier fad i 32 måneder og yderligere 18 mdr. på flaske, inden frigivelsen.
Rig og skinnende granatrød farve. Meget intense og elegante aromaer, med noter af violer, roser, vilde bær, appelsinskal, kakao, tobak og fine krydderier. I munden, vægtig krop understøttet af en behagelig syre, der giver en ren og let mundfølelse med tydelige tanniner, forfriskende mineralsk og meget vedholdende finish.
SCARPA - Hundrede års passion for vin.
Historiske SCARPA, fra 1855, er beliggende i Nizza, Monferrato. De er måske allermest kendt for deres singlevineyard Barbera-vine, der for topvinen La Bogliona’s vedkommende bliver lagret længere end deres Barolo. Meget lille produktion og helt old school, SCARPA arbejder så naturligt som muligt i markerne, uden kemikalier og pesticider, og med low intervention i kælderen, med meget lang lagringstid. Flaskerne er desuden specialdesignede af Antonio Scarpa og Mario Pesce, med inspiration fra formen på magnumflasker, netop for at kunne lagre optimalt og længe.
Siden 1900-tallet er SCARPA’s produktion og vinstil blevet bevaret intakt gennem videregivelsen af ekspertise fra generation til generation. Fra grundlægger Antonio Scarpa til Mario Pesce og fra Carlo Castino til Silvio Trinchero. Stil, elegance og lang levetid er heldigvis aldrig gået af mode. Scarpa ved hvordan man venter, og de fortsætter med at skrive deres historie. Deres moderne vision er enkel; at udvide deres arv til at omfatte de mest prestigefyldte CRU’s og fortsætte med at producere legendariske vine.
Mesterværket ”La Bogliona”
Mario Pesce, der købte SCARPA af Antonio, havde ingen børn og bød sin nevø Carlo Castino velkommen til vingården. Carlo havde netop afsluttet sine studier, på Scuola Enologica di Alba, den vigtigste af sin art i Italien på det tidspunkt. Castino blev først Pesces højre hånd og senere chef-vinmager. Fra 1970 producerede Carlo Castino de første fremragende årgange af La Bogliona, en enestående Barbera d'Asti, der blev legemliggørelsen af SCARPA’s filosofi og realiseringen af Antonio Scarpas drøm. Castino stod også bag den gradvise zoneinddeling af Poderi Bricchi, med plantning af lokale sorter som Freisa, Ruchè, Dolcetto, Brachetto og Timorasso. Carlo Castino selv gik på pension i 2007, men bor stadig i et lille privat hjem lige over de historiske SCARPA-kældre, med sin kone Rita. Hans arving og nuværende winemaker er Silvio Trinchero, en dygtig ønolog der professionelt blomstrede på den historiske "SCARPA-skole". Lang levetid, piemontesisk identitet og respekt for druesorternes udtryk er fortsat hjørnestenene hos SCARPA, nu beriget med nye og vigtige vinmarker.
Land: Italien
Region: Piemonte
Appellation: Barolo
Druesort: Nebbiolo
Alkohol: 14%
Vintype: Rødvin
Indhold: 75 cl.