Passopisciaro

PASSOBIANCO

Passopisciaro

PASSOBIANCO

Beskrivelse

Andrea Franchetti (der desværre døde i slutningen af 2021) var en af Italiens mest fascinerende vinproducenter og personligheder. Han er født af en amerikansk mor og en italiensk far, og opvokset i Rom - omgivet af kunstnere.

Udforskning og eksperimenter blev derfor en fast del af hans DNA. Han forlod hjemmet som 18-årig og cyklede til Afghanistan. Derefter tilbragte han en tid i New Yorks East Village i 1960'erne, hvor han også åbnede en importvirksomhed i 1980'erne. Fokus var store italienske vine, som dengang var begyndt at blande sig på den internationale scene.

Franchetti forlod bylivet i 90’erne, da han begyndte at restaurere ruinerne af et landsted i Val d'Orcia, hvor han ville lave vin. Uden nogen som helst erfaring med vinfremstilling, tog han til Bordeaux hvor han lærte af flere store vinmagere. I 1991 plantede han sine første vinstokke, og i 1997 lancerede han den første årgang af Tenuta di Trinoro.

Passopisciaro - Kultvin fra vulkanen Etna
I år 2000 besluttede Andrea Franchetti at restaurere en gammel vingård på skråningerne af Etna, en aktiv vulkan på Sicilien. Vingården ligger omkring 1.000m højde over den lille vinby Passopisciaro, i distriktet Castiglione di Sicilia. Hans første opgave var at rydde og restaurere, de længst forladte terrasser af, gamle vinstokke på de nordlige skråninger af bjerget. Hans ankomst til Etna var med til at indlede renæssancen af vindyrkning på bjerget og en international opdagelse af Etnas vine.

De solbeskinnede vinmarker i højderne er idylliske, men befinder sig også i en konstant røgtåge. ”Askebøvserne” er en konstant påmindelse om at Etna er en vulkan med attitude og relativt hyppige lava udslip. Disse udslip ødelægger landskabet, og alligevel efterlader hver strøm en unik mineralprofil, der forstærker de forskellige terroirs. Markante temperaturforskelle på dag og nat spiller også en vigtig rolle og giver en længere vækstperiode, kompleksitet og intensitet. Vinstokkene er alle mellem 70 og 100 år gamle, høsten sker typisk i slutningen af oktober/begyndelsen af november. Vinene gennemgår herefter gæring i stålkar, efterfulgt af malolaktisk gæring og 18 måneders lagring på store neutrale egetræsfade. I 2005 begyndte Franchetti desuden at lave en imponerende rødvin kaldet Franchetti, på druerne Petit Verdot og Cesanese d'Affile.

Franchetti laver ni forskellige vine på Passopisciaro, hvoraf seks er baseret på druen Nerello Mascalese. I løbet af de første år indså Franchetti at når Nerello-druerne nåede kælderen, kom der meget forskellige vine ud af dem. Dette afhængigt af hvor de kom fra. Fra 2008 begyndte han derfor at aftappe de øverste marker separat. Dette var med til at skabe et Cru-system på Etna og de fem Contrada-vine: C, P, G, S og R, som kommer fra forskellige Cru’er. Vinmarkerne har forskellig alder, højde, placering og mineralsammensætning, men de vinificeres alle på nøjagtig samme måde.

Vinen
I stedet for den oprindelige druesort Carricante, som vokser på den østlige side af vulkanen, er Passobianco lavet på 100% Chardonnay. Da Franchetti ankom til Etna, plantede han 4 hektar på de stejle terrasser mellem 850-1.000m over havets overflade i Contrada Guardiola. Første årgang var 2007. Vinen er en super mineralsk hvidvin med høj syre og noter af knust sten, limeskal og nektarin.

Land: Italien
Region: Sicilien
Appellation: IGT Terre Siciliane Bianco
Druesort: 100% Chardonnay
Alkohol: 14%
Vintype: Hvidvin
Indhold: 75 cl.

299,00 kr.

219,00 kr.