Les Fauconniers Bourgogne Epineuil Rouge
Fra lille område lidt syd fra Chablis i den nordligste del af Bourgogne.
- Gratis fragt fra 799,- (ellers kun 59 kr.)
Beskrivelse & specifikationer
Beskrivelse & specifikationer
Bourgogne Épineuil Les Fauconniers har sit udspring i et familieejet Domaine, grundlagt af Lucien Beau, som var blandt de vinbønder, der genoplivede appellationen Épineuil efter Anden Verdenskrig, hvor produktionen næsten var forsvundet. Denne tidlige indsats gav mulighed for at plante på nogle af appellationens bedste jorde, heriblandt climatet Les Fauconniers, hvor familien i dag ejer mere end halvdelen.
Jordbunden består af en rig, ler- og kalkholdig overflade, som er særligt velegnet til Pinot Noir. Vinstokkene blev plantet i 1970’erne med kvalitetskloner af Pinot Noir og dyrkes i dag på i alt 2,50 hektar. Markarbejdet er præget af stor præcision med kort beskæring, systematisk fjernelse af dobbeltskud samt målrettet løvpleje, tilpasset hver enkelt årgang.
Gæringen foregår over en lang cuvaison under temperaturkontrol for udelukkende at udtrække finesse og en silkeagtig tanninstruktur. Vinen lagres i 15 måneder, hvor 75 % modnes på fade; fra nye fade til fade med op til fem tidligere fyldninger, mens de resterende 25 % lagres på ståltank. Aftapning foretages på domænet.
I næsen er vinen åben, frugtig og dyb. Smagen er kendetegnet ved en blød og elegant tekstur i midt-paletten, som er typisk for de bedste terroirs i Bourgogne. Den rene frugt ledsages af en karakteristisk krydret afslutning, mens den kalkrige undergrund sikrer friskhed og længde. En seriøs og terroirtro Bourgogne Épineuil med et lagringspotentiale på 3–10 år.
Om producenten
Domaine Roland Lavantureux regnes i dag for at være en af de bedste producenter i Chablis. På kort tid har Domainet i al stilfærdighed placeret sig helt i toppen af Chablis-hierarkiet. Domainet blev grundlagt i 1978 af Roland Lavantureux i landsbyen Lignorelles, få kilometer nordvest for selve Chablis, med et klart fokus på rene, ærlige vine uden unødige dikkedarer.
Siden sønnerne Arnaud og David Lavantureux overtog styringen, er kvaliteten løftet markant. Sammen har de udvidet ejendommen til i dag at omfatte 21 hektar. Samtidig er der tilføjet flere enkeltmarksvine, der viser en stadig større dybde, kompleksitet og tekstur. Den nye generation arbejder med stor omhu i markerne og har finjusteret vinifikationen med fokus på renhed, spændstighed og længde, reduktivt præg i ungdommen men med masser af potent frugt nedenunder. Samtidig er præsentationen blevet opgraderet med et mere elegant og moderne udtryk, uden at der er gået på kompromis med husets klassiske Chablis-stil.
Vinene er forankret i Chablis’ klassiske terroir med Kimmeridgian-jord, af kalk og ler fyldt med fossile østersskaller, som giver Chardonnay en udtalt kalket mineralitet og nerve. Selv Petit Chablis, ofte fra Portlandian-jord, leverer her en bemærkelsesværdig friskhed og intensitet, der i mange årgange kan måle sig med husets mere prestigefyldte aftapninger.
Især Chablis Vauprin har udviklet sig til en sand signaturvin for huset, og anses af mange for at være blandt de absolut bedste på village-niveau. Anmeldere som Vinous og Robert Parkers Wine Advocate nævner i dag Lavantureux i samme åndedrag som ikoniske naboer som Raveneau og Dauvissat.
Vinene er krystalklare fortolkninger af Chablis’ kalkrige terroir: Chardonnay i sin mest præcise form med sprød, saltet afslutning, lagdelt frugt og imponerende længde.
Land: Frankrig
Region: Bourgogne
Appellation: Épineuil
Druesort: Pinot Noir
Alkohol: 12,5%
Vintype: Hvidvin
Indhold: 75 cl.
