Chardonnay fra et plot i Ladoix-Serrigny. Vinen lagres mellem 12-14 måneder på 500-liters egetræsfade (heraf 50% nye). Intens næse domineret af gule og hvide frugter. Perfekt afbalanceret i munden hvor den er både frugtig og sprød, med friske aromaer af fersken og mirabeller. Rig og overdådig vin med en imponerende intensitet.
Domaine Gros Ch. & Fils - Bourgogne i 10 generationer
Det er ikke ofte at man som vinimportør har mulighed for at være med helt fra starten, efter at den nye generation overtager tøjlerne i et prominent Bourgogne Domaine. Dette er præcist tilfældet her, efter at den 10. generation har overtaget Domaine Gros Ch. & Fils.
Domainet blev skabt ved sammenlægningen af André GROS og Renée FAIVELEY, som siden 1700-tallet har produceret vin i Bourgogne. I 2018, overtog brødrene Julien og Nicolas Gros ansvaret for produktionen og driften af Domainet, efter deres far Christian. Stilen er, siden overtagelsen, ændret betydeligt over mod det lyse, saftige og moderne, samtidig med at kvaliteten er eksploderet fuldstændigt. Efter et ophold som vinmager hos Château de Beaucastel og Jayer-Gilles, er det i dag Julien som står for vinproduktionen. Nicolas er ansvarlig for arbejdet i vinmarken, samt for den daglige drift.
Domainet er placeret i Premeaux-Prissey (Nuits-Saint-Georges) og besidder i alt 11.5 hektar, fra Aloxe-Corton til Nuits-Saint-Georges. Domainet praktiserer økologi, så vidt muligt og bruger ingen ukrudtsmidler og pesticider. Druerne håndplukkes og gennemgår en ekstrem selekteringsproces. Lagringen foregår typisk i 12-14 måneder på 228-liters egetræsfade for rødvinenes vedkommende og 500-liters egetræsfade for hvidvinenes. Egetræsfadene er nøje udvalgt og lavet i samarbejde med lokale bødkere. Træet er finkornet og mindst 2 år gammelt.
Land: Frankrig
Region: Bourgogne
Appellation: Ladoix-Serrigny
Druesort: 100% Chardonnay
Alkohol: 13,5%
Vintype: Hvidvin
Indhold: 75 cl.