Saint-Romain Blanc 2023
- Undervurderet område holder prisen nede
- Står i skyggen af Meursalut, et must-try!
- 20% nye fade. Dejlig rundhed og kompleksitet med ristede noter
Beskrivelse & specifikationer
Beskrivelse & specifikationer
Allokationsproducent
Barolet familien har altid dyrket druer. Dokumenter bekræfter, at passionen er gået i arv siden år 1570, hvor Domaine Barolet har dyrket og passet vinstokke i Cote d’Or. Da André Barolet flyttede hjemmefra, slog han sig ned i Saint-Romain, og i 1957 giftede han sig med en af de lokale piger ved navn Huguette Pernot. Herfra begyndte Domaine Barolet-Pernot, som vi kender det i dag, at tage sin form. Et Domaine der blev en realitet da de fik overdraget og arvet deres andele af de to familiers vingårde.
I mange år solgte de druerne til nogle af de større producenter i Meursault og Beaune. Men da deres søn Didier i 1985 blev en del af driften, besluttede de også at producere vinene selv. Stille og roligt blev huset en succes og en populær adresse i Saint-Romain. I 2016 blev vineriet desuden gennemgribende renoveret og siden 2017 er det nu Didiers og Célestes søn Romain, som er i fuld færd med at etablere sig som vinmageren på Domaine Barolet-Pernot. Romain er fjerde generation og har på få år har forvandlet denne beskedne vingård til en af regionens fremadstormende stjerner. Resultaterne er intet mindre end fremragende. Familien råder over godt 14 ha vinmarker i forskellige appellationer, og især i Puligny-Montrachet har de nogle af de allerbedste beholdninger. Overalt praktiseres sund fornuft og balance med en ”lutte raisonnée" tilgang til vindyrkningen. Høst og sortering foregår manuelt og der anvendes et sted mellem 20% og 50% nye fade afhængig af årgang og appellation.
