Riesling Spätlese 2024
Kun 8% alkohol med restsødme, der gør den perfekt til sushi og krydret mad. Eller bare som aperitif på terrassen i solen
Beskrivelse & specifikationer
Beskrivelse & specifikationer
Denne Riesling Spätlese er intet mindre end en sensation! I debutårgangen 2024 har Falstaff Magazine tildelt den hele 96 point og placeret den som nr. 1 blandt alle testede Spätlese-vine!
Vinen er fremstillet på 100 % Riesling fra Württemberg og imponerer med sin komplekse og elegante karakter. I næsen mødes man af krydrede toner, grønne og gule æbler, noter af citrus, appelsin og fine urtearomaer. Den lette spontangæring giver ekstra dybde og en anelse peberkrydderi. På tungen er vinen utrolig velafbalanceret - syren er præcist afstemt af en diskret sødme, hvilket giver både fylde, harmoni og et imponerende raffinement. Helheden fremstår som ét samlet udtryk, hvor frugt, krydderi og friskhed smelter sammen i perfekt balance. En rig og kompleks Spätlese, der forener ekstrakt, finesse og elegance – og samtidig understreger, hvorfor Karl Haidle hører til blandt Tysklands mest anerkendte producenter.
Om producenten
Spitzenklasse vine fra Württemberg. Weingut Karl Haidle er en af de ældre vingårde i det smukke Remstal nær Stuttgart. Vingården drives af den unge og dynamiske Moritz Haidle, som er 3. generations winemaker på gården, der også er medlem af VDP. Moritz stilistiske kendetegn er ultrafriske vine med en kompleksitet og nerve, der er helt uovertruffen, altså vine der er sprængfyldt med mineralitet. I de senere år har hans flotte vine også fået stor international opmærksomhed med høje ratings og flotte udmærkelser. Han blev desuden kåret til ”Newcomer des Jahres” i 2019 af vinmagasinet Falstaff.
Han har efter overtagelsen i 2014 strømlinet sortimentet og arbejdet utrætteligt efter mottoet "Gode vine fremstilles i vinmarken og ikke i kælderen". Her er økologi, biodynamik (demeter) og spontangæring en selvfølge. Uddannelsen som ønolog tog han på det anerkendte Geisenheim Universitet og har tidligere erfaring fra bl.a. Californien og Frankrig. I sin fritid maler han graffiti, står på skateboard og er både DJ og freestyle-rapper. Han er med andre ord på alle måder en original, og det kommer i den grad til udtryk i hans fremragende vine.
I modsætning til næsten alle andre dele af Württemberg er Stetten historisk bedst kendt for sine Riesling-vine. Missionen er at arbejde i harmoni med naturen lige fra beskæring af vinstokkene om vinteren til måden, der høstes på om efteråret. Den berømte og karakteristiske fæstning ”Yburg” rejser sig op som et monument over vingården, der i 1949 kun rådede over 0,5 ha. I dag er den vokset til hele 23 ha, der alle drives efter biodynamiske principper. Vi er selv blæst bagover af kvaliteten og vil anbefale vinene til enhver Riesling-entusiast.
Land: Tyskland
Region: Württemberg
VDP klassifikation: Gutswein
Druesort: Riesling
Alkohol: 8%
Vintype: Dessertvin
Indhold: 75 cl.
