Gevrey-Chambertin "En Champs", Maxime Cheurlin 2021
Beskrivelse & specifikationer
Beskrivelse & specifikationer
En af bourgognes største stjerner med placering i Vosne-Romanee og ejerskab af nogle af de bedste parceller. Georges Noëllat var nevø til Charles Noëllat, som engang var indehaver af et af Vosnes største domainer. Et domaine, der ydede vigtige bidrag til størstedelen af Domaine Leroy. Fra årgang 1990 og 20 år frem solgte Domaine Georges Noëllat sin produktion til Jadot og Drouhin. I 2010 overtog den bare 20-årige Maxime Cheurlin Domainet fra sin bedstemor. Han er nevø af Jayer-familien.
Maxime arvede en stor del gamle vinstokke, som han bevarer, hvilket kræver særlig opmærksomhed og pleje. Druerne er altid håndhøstede, som regel afstilkes der, undtagen i særlige tilfælde, hvor der benyttes op til 30% klaser. Da intensiteten af hans terroir kan modstå ny eg, bruger han fra 30% og op til 100% ny eg afhængigt af appellation. Lagring er mellem 14 og 20 måneder, og vinene tappes herefter generelt uden klaring eller filtrering.
Land: Frankrig
Region: Bourgogne
Appellation: Gevrey-Chambertin
Druesort: Pinot Noir
Alkohol: 13%
Vintype: Rødvin
Indhold: 75 cl.
