Kvalitetsvin fra dygtige producenter siden 1986

Chablis "Vau Renard" 2023

379,00 kr
Inklusiv moms

En generøs og struktureret Chablis. Lidt fad giver fylde, men den bevarer stadig sin elegance og flotte syre. Imponerende niveau for deres flagskib!
På lager - 1-2 hverdage
Bestil nu og din ordre afsendes i morgen.
Translation missing: da.products.product.quantity
Betalingsmetoder
  • MobilePay
  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
Vi har glade kunder
Vi har glade kunder

Beskrivelse & specifikationer

Chablis Vau Renard er sammensat af parceller beliggende i Vau Renard-dalen, der forbinder landsbyerne Lignorelles og Villy. Vinmarkerne nyder en relativt varm eksponering mod syd og sydøst, hvilket giver vinen en markant struktur og rundhed, som tydeligt fremhæver frugtens modenhed og intensitet. Samtidig sikrer den kalkrige undergrund en præcis, mineralsk afslutning, der strammer vinen op og forlænger eftersmagen. Vinstokkene er plantet i 1980’erne, beskåret i dobbelt Guyot, og dyrkes på i alt 4,6 hektar.

Gæringen foregår i temperaturkontrollerede ståltanke for at bevare maksimal aromatisk finesse og klarhed. Efterfølgende lagres vinen imellem 11 og 14 måneder, hvor 75 % modnes på ståltank for at fastholde friskhed og frugt, mens 25 % lagres på brugte fade (af 2-7 år). Fadandelen bidrager med ekstra dybde og kompleksitet, og sammenspillet mellem fad og stål justeres hvert år for at opnå optimal balance.

I næsen fremstår vinen moden og indbydende, men med en tydelig friskhed. Smagen åbner blødt med modne frugtnoter, før en mere tæt midte afløses af den klassiske Chablis-friskhed. Afslutningen er energisk og velafbalanceret. En generøs og struktureret Chablis, der med fordel kan gemmes i 3–8 år.



Om producenten

Domaine Roland Lavantureux regnes i dag for at være en af de bedste producenter i Chablis. På kort tid har Domainet i al stilfærdighed placeret sig helt i toppen af Chablis-hierarkiet. Domainet blev grundlagt i 1978 af Roland Lavantureux i landsbyen Lignorelles, få kilometer nordvest for selve Chablis, med et klart fokus på rene, ærlige vine uden unødige dikkedarer.

Siden sønnerne Arnaud og David Lavantureux overtog styringen, er kvaliteten løftet markant. Sammen har de udvidet ejendommen til i dag at omfatte 21 hektar. Samtidig er der tilføjet flere enkeltmarksvine, der viser en stadig større dybde, kompleksitet og tekstur. Den nye generation arbejder med stor omhu i markerne og har finjusteret vinifikationen med fokus på renhed, spændstighed og længde, reduktivt præg i ungdommen men med masser af potent frugt nedenunder. Samtidig er præsentationen blevet opgraderet med et mere elegant og moderne udtryk, uden at der er gået på kompromis med husets klassiske Chablis-stil.

Vinene er forankret i Chablis’ klassiske terroir med Kimmeridgian-jord, af kalk og ler fyldt med fossile østersskaller, som giver Chardonnay en udtalt kalket mineralitet og nerve. Selv Petit Chablis, ofte fra Portlandian-jord, leverer her en bemærkelsesværdig friskhed og intensitet, der i mange årgange kan måle sig med husets mere prestigefyldte aftapninger.

Især Chablis Vauprin har udviklet sig til en sand signaturvin for huset, og anses af mange for at være blandt de absolut bedste på village-niveau. Anmeldere som Vinous og Robert Parkers Wine Advocate nævner i dag Lavantureux i samme åndedrag som ikoniske naboer som Raveneau og Dauvissat.

Vinene er krystalklare fortolkninger af Chablis’ kalkrige terroir: Chardonnay i sin mest præcise form med sprød, saltet afslutning, lagdelt frugt og imponerende længde.

 

Land: Frankrig
Region: Bourgogne
Appellation: Chablis
Druesort: Chardonnay
Alkohol: 12,5%
Vintype: Hvidvin
Indhold: 75 cl.