Kurv

0

Din kurv er tom

Gå til shop

92 / 100 James Suckling

Magnum (1,5 liter) - Poggio Badiola Toscana IGT

Year

259,00 kr.v/6 stk. (ved 1. stk. 325,00 kr.)

Vinen: Mazzei’s ”lille” vin hedder Badiola IGT og som de selv kalder den, så er det en lille hverdags Supertsocaner. Vinen er fremstillet på Sangiovese (65%), Merlot (30%) og Petit Verdot (5%) der kommer fra vinmarker i Radda in Chianti, højt beliggende på marker der omkranser en gammel romersk kirke...

Vinen:
Mazzei’s ”lille” vin hedder Badiola IGT og som de selv kalder den, så er det en lille hverdags Supertsocaner. Vinen er fremstillet på Sangiovese (65%), Merlot (30%) og Petit Verdot (5%) der kommer fra vinmarker i Radda in Chianti, højt beliggende på marker der omkranser en gammel romersk kirke fra det 10. århundrede lige i nærheden af selve Fonterutoli. Den står som eksempel på en ung, frisk og let vin i samlingen af klassiske vine fra huset Fonterutoli. En ungdommelig veltillavet hverdagsvin.

Fremstilling:
Jordbunden er overordnet stenet og kommer fra dybe lag af forvitret kalk og sandsten. Druerne håndhøstes og gennemgår mindst 10 måneders lagring på små amerikanske egetræsfade, hvilket bidrager til en smidig stil i en eller friskfrugtet vin. Vinen bør nydes ung men kan gemmes ca. 5 år.

Smag:
Saftig og charmerende og udpræget aromatisk vin med smag og aroma af fine friske røde bær. Kernen af frisk frugt er svøbt i smidige tanniner der holder vinen både glat og rank. Sangioveses syre, struktur og frugt dominerer, mens Merlot sørger for fylde og afrundede kanter og et lille pift af Petit Verdot samler og fokuserer smagen i vinen. En vin der er skabt til at nydes ung, men som kan holde forbløffende mange år, hvorefter Sangiovese-præget bliver mere udtalt. Et fund af en hverdagsvin i høj kvalitet, som passer til al italiensk inspireret mad, naturligvis pasta, antipasti og god pizza.

 

"A delicious, fruity red with plums and chocolate. medium body, soft and juicy tannins and a succulent finish. This red delivers lots of fruit and balance for the buck." 92 pts JAMES SUCKLING 

 

Marchesi di Mazzei - toscansk vinhistorie

Vin-familiedynastiet Mazzei kan og må ikke undervurderes for sin historie og indflydelse for de klassiske toscanske vine og for Toscanas vinkultur. Adelsfamilien kan kalde sig ikke blot en af Italiens, også en af verdens ældste vinfamilier; Mazzei’erne har lavet vin fra egne vinmarker i næsten 600 år. Helt præcist rækker Mazzei’s vinhistorie tilbage til 1435 og siden da, har familien lavet vin i lige og ubrudt linje, generation for generation.

Hovedsædet er den lille landsby Fonterutoli, i det sydvestlige hjørne af Chianti Classico-zonen i kommunen Castellina in Chianti. Familien er aristokratisk florentinsk og har bestredet magtfulde positioner i Firenzes bankverden. Fonterutoli har altid været familiens landsted med de omkringliggende vinmarker, ejet af Mazzei, her tog man ud i det lange sommerhalvår, her legede børnene i det overdådigt smukke landskab, mens fæstebønder dyrkede markerne og pressede druer til vin. Fonterutoli er et af de smukkeste og mest betagende spots i denne del af Toscana. Sangiovese-druens hjertekammer.

Familiens betydning for Chianti Classico-vinene, traditionen, historien og udviklingen er tungtvejende. Dokumenter dateret 1338 af forfader Ser Lapo Mazzei, omtaler de allerførste eksisterende optegnelser af Chiantis Sangiovese-vine. Dengang såvel som i nyere tid har familien haft vigtige og fremtrædende formandsposter i konsortiet for Chianti Classico. De nuværende brødre Filippo og Francesco Mazzei stod bl.a. i spidsen for at definere og gennemføre indførelsen af top kategorien, et slags ”grand cru-niveau” til Chianti Classico DOCG; Gran Selezione.

Castello di Fonterutoli’s markante position i Chianti Classico bygger på lige dele tradition og historie kombineret med know-how, innovation og forståelse for indførelse af moderne teknologi. Et moderne state-of-the-art hovedsæde bygget af søsteren, uddannet arkitekt, er motoren for den imponerende produktion af koncentrerede, fokuserede klassiske vine, som kendetegner husets stil. Castello di Fonterutoli drives i dag af brødrene Filippo og Francesco Mazzei og Filippos søn Giovanni Mazzei.

 

Land: Italien
Region: Toscana
Appellation: Toscana IGT
Druesort: Sangiovese, Merlot, Petit Verdot
Alkohol: 13,0%
Vintype: Rødvin
Indhold: 150 cl.