En sjælden vin på 100% Nebbiolo, som dyrkes på relativt unge stokke (10 år gamle) på en mark i 500 meters højde. Vinen er lagret 12 måneder på franske egetræsfade. Fokus er på finesse og elegance, med en floral og frugtdrevet næse, samt frisk og krydret finish som er meget vedvarende.
Rosset Terroirs vinhistorie begyndte i 2001, da familien besluttede sig for at dyrke vin på deres jord i Senin i Saint-Christophe. Tidligere havde familien udelukkende fokuseret på at dyrke grøntsager, frugt og urter til destillering af spiritus på familiens destilleri; Levi-St. Roch. Deres første vinmark på omkring 3 hektar blev beplantet med Chardonnay, Syrah og den indfødte druesort Cornalin. Ved den første udvidelse af markerne blev der desuden plantet Petit Rouge, som også er en indfødt druesort der blev omhyggeligt udvalgt af winemaker Matteo Moretto. I de senere år er der investeret yderligere i marker i Chambave hvor der dyrkes Moscato Bianco, samt i Villeneuve hvor der på ekstreme steder i over 900 meters højde dyrkes Petite Arvine og Pinot Gris.
Vindyrkning i de ekstreme højder i Aosta-dalen har altid været en barsk og vanskelig affære, både på grund af geografien, de fysiske rammer og klimaet. Netop derfor fokuserer Rosset Terroir udelukkende på at producere håndlavede vine i ekstremt høj kvalitet, og aldrig i store mængder. På ganske få år har den lille familievingård da også gjort sig bemærket internationalt med høje ratings og udmærkelser fra både vinkritikere og sommeliers, flere af vinene har modtaget de berømte 3 glas i Gambero Rosso samt høje ratings fra Robert Parker og James Suckling. Balancen, nerven og kompleksiteten i vinene er vanvittig høj og det er uden tvivl en af morgendagens helt store stjerner. Desværre er produktionen så minimal, at der aldrig kommer til at være nok til alle.
Land: Italien
Region: Valle d'Aosta
Appellation: Valle d'Aosta
Druesort: 100% Pinot Noir
Alkohol: 13,5%
Vintype: Rødvin
Indhold: 75 cl.