Le Temple Extra Brut 1. Cru Blanc de Blancs
Beskrivelse & specifikationer
Beskrivelse & specifikationer
En særdeles sjælden cuvée, der kun er produceret i 3.003 nummererede flasker og fremstillet udelukkende af Chardonnay fra enkeltmarken Le Temple. Vinificeret udelukkende i ståltank, efterfulgt af 3 måneders lagring på bourgognefade, uden bâtonnage, for at bevare vinens præcision og renhed.
Dosagen på 3,5 g/l fremhæver vinens spændstige syre og giver et præcist, mineralsk udtryk med en saltet, let bitter finale, der bærer terroirets signatur. En vin med struktur og dybde, der viser, hvor elegant Côte d’Épernays Chardonnay kan være.
Om producenten
Pinot-Chevauchet, som er kendt for grundighed, uafhængighed og tålmodighed, har lavet Grower-Champagne i 4 generationer, længe inden det blev moderne og en ”ting”. Alle Champagner laves udelukkende på egne druer, helt uden hverken køb eller salg til de store huse. De ejer blot 4 hektar vinmarker, som er fordelt på 27 parceller, beliggende i nabolandsbyerne Moussy og Pierry. Her dyrker de de tre ”klassiske” druesorter på fattig leret kalkstensjord, som desuden er rig på flint. Den samlede årlige produktion er på kun 32.000 flasker hvoraf blot 12.000 eksporteres.
Husets filosofi er høj kvalitet og respekt for miljøet. Alle vinene holder et vanvittigt højt niveau og lagres i minimum 6 år før de frigives. Uhørt i denne prisklasse! Desuden produceres vinene så naturligt som muligt, med minimal SO2 tilsætning, for at sikre en optimal lagring. Huset har desuden arbejdet med bæredygtighed i mere end 20 år, længe inden det blev moderne at tale om. Siden 2018 har de været certificeret VDC (Viticulture Durable en Champagne) og HEV (High Environmental Value).
Land: Frankrig
Region: Champagne
Druesort: 100% Chardonnay
Alkohol: 12%
Vintype: Mousserende
Indhold: 75 cl.
