COLTASSALA Chianti Classico DOCG Gran Selezione 2021
Beskrivelse & specifikationer
Beskrivelse & specifikationer
"...smagen er katedralagtig, himmelstræbende, men solidt bygget, elegant, bastant og rummelig på samme tid." René Langdahl om årgang 2016
“The 2021 Chianti Classico Gran Selezione Coltassala is one of the finest wines I have tasted from Volpaia. This ample, resonant Gran Selezione offers notable fruit intensity and exceptional balance. Soft contours and a kiss of French oak lend a contemporary touch. All the elements are so nicely balanced.” - VINOUS, Antonio Galloni
Coltassala er en af Volpaia-familiens vigtigste vine. Den er blevet produceret siden 1980, og der laves aldrig mere end 10-12.000 flasker årligt. 95% Sangiovese og 5% Mammolo som kommer udelukkende fra den 3,5 ha store Coltassala-vinmark, som nyder godt af en sublim placering i 520 m højde på en jordbund af sandsten. Vinen har, grundet lovgivningen i Chianti Classico, skiftet status. Den startede som ”Supertoscaner”, til i dag at være klassificeret som Chianti Classico Gran Selezione.
Druerne, som er økologisk certificerede, er høstet og sorteret med håndkraft. Vinen lagrer først 24 måneder på barrique, efterfølgende 6 måneder på flaske. Dette i fadkældrene under de ældgamle, historiske bygninger, længere nede i byen. Stilen er kølig, dog koncentreret. Druerne fra den højtbeliggende Coltassala-mark, resulterer i en eminent elegance. Dyb og intens duft af modne kirsebær, lavendel, urter, chokolade og et touch af fad. I munden er den ekstrem elegant, med stor frugt, men som pakket ind i silke, og ekstrem renhed. Finish er ualmindelig lang og saftig, med fremtrædende tanniner, som efterlader dig med et stort ønske om mere. En stor Gran Selezione.
Om producenten
Castello di Volpaia er en historisk topproducent af Chianti Classico, med rødder helt tilbage til 1100-tallet. Med beliggenhed i den lille by af samme navn, Radda in Chianti, råder de i dag over nogle af de bedste og højst beliggende vinmarker i Chianti Classico. Selve Volpaia-navnet kommer fra familien, der i mange generationer ejede slottet, som dengang blev opført som en fæstning mellem de evigt kæmpende bystater Siena og Firenze.
Det mest berømte medlem af Volpaia-familien var nok Lorenzo della Volpaia, som ejede slottet i årene 1446-1512. Han var urmager og videnskabsmand og er i dag verdensberømt for opfindelsen af det kendte Orologio dei Pianeti (Planet-uret). Han lavede desuden uret på rådhuset i Firenze, Palazzo Vecchio. Lorenzo var gode venner med både Leonardo da Vinci og Michelangelo, som han rådgav omkring placeringen af David-statuen.
I nyere tid (siden 1972) er Volpaia ejet af parret Giovanella og Carlo Masheroni, der fik foræret hele Volpaia-byen i bryllupsgave af Giovanellas far. Under deres ejerskab og ledelse er Volpaia løbende blevet moderniseret. Desuden har vinmageren Lorenzo Regoli, i samarbejde med ønologen Riccardo Cotarella, siden 2001 bragt ejendommen op i Chianti Classicos Premier League. Alle 46 ha vinmarker er økologisk certificerede, og der dyrkes bæredygtigt med den største respekt for det højtliggende terroir.
“Castello di Volpaia is one of the banner estates of the Radda in Chianti subzone of Chianti Classico in Siena province. It is managed by the Mascheroni Stianti family: Giovannella, Carlo, Nicolo and Federica. Thanks to high-elevation vineyards, Volpaia’s wines are celebrated for their freshness and finesse.” Robert Parkers Wine Advocate (Monica Larner)
Se denne YouTube video for et visuelt indtryk af Castello di Volpaia.
Land: Italien
Region: Toscana
Appellation: Chianti Classico
Druesort: 95% Sangiovese, 5% Mammolo
Alkohol: 14,0%
Vintype: Rødvin
Indhold: 75 cl.
