Elegant og mineralsk Chardonnay med noter af friske æbler, liljer og hasselnødder der i munden understøttes af en livlig og rensende syre. Fra marker med sandstens-jordbund, beliggende 350m over havets overflade, og lagret i 11 mdr. på 228L let ristede franske egetræsfade (30% nye).
Storslåede vine fra kommende stjerne i Stellenbosch!
Vi er superglade for at kunne lancere Oldenburg Vineyards, fra Sydafrika, i porteføljen hos Victoria Vine. Det geniale boutique-vineri, der er ejet af Adrian og Vanessa Vanderspuy, tiltrækker sig nemlig stor international opmærksomhed og skyhøje ratings. Druerne kommer fra et af de bedst beliggende, og mest spektakulære områder i Stellenbosch.
Højt oppe i den grønne Banghoek-dal, lige over Stellenbosch, ligger Oldenburg Vineyards. Deres vinmarker ligger som puslespilsbrikker rundt omkring Rondekop - en nærmest magisk bakke der udgør Oldenburgs hjerte. I disse sublime omgivelser, fyldt med liv og fuglesang, mødes et sjældent sæt naturlige elementer i et bjerg-amfiteater. Her løber kølige havvinde nemlig gennem den varme dal, og skaber perfekte temperaturer, både dag og nat. Under jorden er en enormt forskelligartet og mineralrigt forhistorisk jord der giver næring til vine, med stor elegance og kompleksitet.
Nic, deres imponerende unge winemaker, er utroligt respekteret i branchen og har tidligere arbejdet på selveste Chateau Angelus. Han har et indgående kendskab til vinmarkerne, og arbejder passioneret og i harmoni med naturen for at "lade Oldenburgs terroir tale". Han har fanget det unikke mikroklima og jord i rene, præcise vine, præget af læskende syre og levende frugt.
Land: Sydafrika
Region: Banghoek
Appellation: Stellenbosch
Druesort: Chardonnay
Alkohol: 13,5%
Vintype: Hvidvin
Indhold: 75 cl.