Kurv

0

Din kurv er tom

Gå til shop

Auxey-Duresses "Les Boutonniers"

DKK 419,- v/6 stk. (ved 1. stk. DKK 529,- )

Ikke på lager

Lige på grænsen til Meursault giver ”Les Boutonniers” druer af høj kvalitet hvert eneste år. Vinen har noter af ananas og fersken, med god fylde og friskhed. I munden slutter vinen med noter af friske mandler. Den lagrer 9 måneder på egetræsfade, hvoraf 15% er nye.Domaine Prunier-Damy ligger i den... Read more ⇩

Lige på grænsen til Meursault giver ”Les Boutonniers” druer af høj kvalitet hvert eneste år. Vinen har noter af ananas og fersken, med god fylde og friskhed. I munden slutter vinen med noter af friske mandler. Den lagrer 9 måneder på egetræsfade, hvoraf 15% er nye.

Domaine Prunier-Damy ligger i den smukke landsby Auxey-Duresses, hvor familiens ejendom har ligget i flere århundreder. De første vinstokke blev allerede købt d. 5. september 1712, da Pierre Gagnard erhvervede en parcel meget tæt på landsbyen. De laver desuden vin fra en parcel der har været beplantet med vinstokke i mere end 2.000 år, beliggende nær den Gallo-Romerske bosættelse Macabrée.

Domainet er gennem de sidste 40 år blevet forvaltet af Philippe og Annie og er for ganske nylig gået i arv til deres datter Justine, der som 7 generation i dag styrer ejendommen med sin mand Jordan. De har i alt 16 hektar, bestående af PRUNIER parceller fra Philippes side og DAMY-GAGNARD parceller fra Annies side. Deres erklærede mission er konstant at stræbe efter at skabe exceptionelle vine, der er præcise, rene og delikate, med størst respekt for Terroir. Praksis i både mark og kælder er derfor så naturlig og skånsom som muligt, dog uden nogen officielle certificeringer.

Alle druer håndplukkes, afstilkes og sorteres omhyggeligt, inden de transporteres i rustfri stålkar til vineriet. Under gæringen overvåges og kontrolleres temperaturen omhyggeligt for at undgå overekstraktion, og samtidig forhindre "grønne noter" i vinene. Herefter overføres vinene til franske egetræsfade, hvor de lagrer i ca. 8-12 måneder. Andelen af nye fade afhænger altid af årgang og cuvée. Der er ikke en fast opskrift, men andelen er normalvis højere på de mere strukturerede vine, for øget dybde og kompleksitet.


Land: Frankrig
Region: Bourgogne
Appellation: Auxey-Duresses
Druesort: Chardonnay

Alkohol: 13%
Vintype: Hvidvin
Indhold: 75 cl.