Santenay "Clos de Saint-Jean" 2023
Beskrivelse & specifikationer
Beskrivelse & specifikationer
En klassisk og terroirdrevet Pinot Noir fra Santenay, hvor elegance og struktur går hånd i hånd. Vinen åbner med rene, klare noter af kirsebær og modne røde bær, ledsaget af florale nuancer og et diskret strejf af skovbund og krydderi.
I munden fremstår den saftig og velafbalanceret med silkebløde tanniner og en levende syre, der løfter frugten og giver vinen energi og præcision. Den kalkrige jordbund fornægter sig ikke og tilfører en fin mineralitet og dybde, som giver vinen karakter og længde.
Stilen er klassisk Bourgogne: elegant, nuanceret og med en let krydret kant, der gør den både charmerende i sin ungdom og interessant at følge over tid.
Et oplagt valg til retter med fjerkræ, svampe, kalv eller klassiske franske køkken – og en vin, der viser, hvor meget finesse Santenay kan levere i de rette hænder.
Producent
Der er styr på sagerne hos Philippe Colin. Når man besøger ham, er det slående hvor ordentligt det hele er. Når man så smager Colins vine, genfinder man på forbløffende vis denne sans for orden og hygiejne i vinene selv. Store, velbalancerede vine med en vis volumen, der alle som én kan beskrives som fuldkommen perfekte! Ingen skævheder, ingen slinger i valsen, ingen knæk med for høj syre eller for varm frugt. Al hans vin er et udtryk for fabelagtigt arbejde, hvor terroir er oversæt til præcisionsperfekt vin i verdensklasse.
