Kom med til en mindeværdig aften, når Michelin-restauranten formel B, i samarbejde med Victoria Vine, åbner dørene for en af Brunellos mest ambitiøse producenter. Francesca Begotti fra San Polo vil på aftenen guide os gennem de store vine, akkompagneret af en fantastisk menu fra formel B. Dette på onsdag d. 30. oktober, kl. 19:00. Du vil opleve flere årgange af alle de store vine. I alt 9 vine, med noget af den bedste mad du kan forestille dig. Der er tale om et meget eksklusivt arrangement, med få pladser i intim atmosfære. Vent derfor ikke med at sikre din plads til en af årets største mad- og vinoplevelser.
Formel B blev startet i 2003 med det klare mål - Michelin stjerner og en restaurant i international topklasse. Stjernen kom allerede et år efter åbningen. En stjerne de har formået at beholde i alle årene herefter, hvilket gør formel B til den Michelin-restaurant i København, der over den længste sammenhængende periode har beholde deres stjernestatus.
San Polo er en ambitiøs og økologisk vingård, der laver Brunello fra absolut øverste hylde. Bl.a. blev deres enkeltmarks-Brunello ”Vignavecchia” tildelt de eftertragtede 100 point i årgang 2015. Målet er ganske enkelt og kompromisløst at udvikle vingården til en af Montalcinos allerbedste. Ved siden af de charmerende og gamle bygninger er der opført en ultramoderne vinkælder. Denne er bygget efter alle bio-arkitekturens retningslinjer, som endnu et led i deres stræben på perfektion. Deres tiltag er da heller ikke gået ubemærket hen, med skyhøje ratings og de magiske 100 point.
Menu & Vine
Snacks (aperitif)
Champagne Blanc de Blancs Grand Cru, Forget-Brimont
Gold Selection caviar med blomkål, friske hasselnødder og østersskum
2023 SOLOSOLE DOC Bolgheri Vermentino, Poggio al Tesoro
Tatar af dansk økologisk oksehøjreb med rehydrerede rødbeder, svenske blåbær og laurbærblade
2018 Brunello di Montalcino DOCG, Poggio San Polo
2019 Brunello di Montalcino DOCG, Poggio San Polo
Vesterhavs pighvar stegt på brød med persille-hvidløgssauce
2016 Brunello di Montalcino “Podernovi”, Poggio San Polo
2018 Brunello di Montalcino “Podernovi”, Poggio San Polo
Stegt gråand med små spidskål, æble, shiso og timutpeber
2015 Brunello di Montalcino “Riserva”, Poggio San Polo
2018 Brunello di Montalcino DOCG “Vignavecchia", Poggio San Polo
Havtorn en surprise
2006 Sauternes 1. Cru Classé, Château Guiraud
Tid og sted
Onsdag d. 30. oktober kl. 19:00
Formel B. Vesterbrogade 184, 1800 Frederiksberg