Marchesi di Mazzei

Fonterutoli Chianti Classico DOCG

Marchesi di Mazzei

Fonterutoli Chianti Classico DOCG

92 / 100 - James Suckling 92 / 100 - Robert Parker

Beskrivelse

Vinen:
På mange måder Mazzei’s flagskibsvin. Eller den ene af dem, og i hvert fald husets klassiske bestseller. En af de vine der bærer en stor del af Castello di Fonterutoli’s identitet, og som gør det ud for et fremragende eksempel på veltillavet og drikkevenlig Chianti Classico helt uden dikkedarer. Den repræsenterer også Fonterutoli’s og Mazzei’s mange parceller af Sangiovese og fremstår som en arketype på tidløs toscansk rødvin og et renskuret benchmark af områdets terroirpræg.

Fremstilling:
Vinen er et sammenstik af druer fra 120 forskellige parceller og 7 vinmarker, der ligger både spredt og sammenhængende hen over landskabets forskellige jordbundstyper og mikroklimatiske forhold i hjertet af Chianti Classico. Vinen består af 90% Sangiovese, 5% Malvasia Nera og 5% Colorino. Et meget klassisk blend hvor de to støttedruer bidrager med både farve og dybde til den ranke Sangiovese. Druerne håndhøstes fra stokke der er fra 15 – 35 år gamle og gennemgår et år på henholdsvis franske barriques (225 l) og 500 l. fransk eg, herefter hviler og udvikler den sig 6 måneder på flaske inden frigivelse. Vinen kan nydes øjeblikkeligt som en ung, frisk men dyb Chianti Classico, men kan også henlægges op til 15 år og nydes som en moden og elegant toscaner.

Smag:
En både perfektionistisk, klassisk og meget behagelig vin med et umiskendeligt toscansk udtryk af kirsebær, krydderi, basilikum og en anelse lakrids i slank og spændstig skikkelse i uhørt smuk balance mellem frugt, syre og tannin. Passer til al rødt kød, vildt, tomatbaseret pasta og ragout. Alsidig rødvin.

 

Marchesi di Mazzei - toscansk vinhistorie

Vin-familiedynastiet Mazzei kan og må ikke undervurderes for sin historie og indflydelse for de klassiske toscanske vine og for Toscanas vinkultur. Adelsfamilien kan kalde sig ikke blot en af Italiens, også en af verdens ældste vinfamilier; Mazzei’erne har lavet vin fra egne vinmarker i næsten 600 år. Helt præcist rækker Mazzei’s vinhistorie tilbage til 1435 og siden da, har familien lavet vin i lige og ubrudt linje, generation for generation.

Hovedsædet er den lille landsby Fonterutoli, i det sydvestlige hjørne af Chianti Classico-zonen i kommunen Castellina in Chianti. Familien er aristokratisk florentinsk og har bestredet magtfulde positioner i Firenzes bankverden. Fonterutoli har altid været familiens landsted med de omkringliggende vinmarker, ejet af Mazzei, her tog man ud i det lange sommerhalvår, her legede børnene i det overdådigt smukke landskab, mens fæstebønder dyrkede markerne og pressede druer til vin. Fonterutoli er et af de smukkeste og mest betagende spots i denne del af Toscana. Sangiovese-druens hjertekammer.

Familiens betydning for Chianti Classico-vinene, traditionen, historien og udviklingen er tungtvejende. Dokumenter dateret 1338 af forfader Ser Lapo Mazzei, omtaler de allerførste eksisterende optegnelser af Chiantis Sangiovese-vine. Dengang såvel som i nyere tid har familien haft vigtige og fremtrædende formandsposter i konsortiet for Chianti Classico. De nuværende brødre Filippo og Francesco Mazzei stod bl.a. i spidsen for at definere og gennemføre indførelsen af top kategorien, et slags ”grand cru-niveau” til Chianti Classico DOCG; Gran Selezione.

Castello di Fonterutoli’s markante position i Chianti Classico bygger på lige dele tradition og historie kombineret med know-how, innovation og forståelse for indførelse af moderne teknologi. Et moderne state-of-the-art hovedsæde bygget af søsteren, uddannet arkitekt, er motoren for den imponerende produktion af koncentrerede, fokuserede klassiske vine, som kendetegner husets stil. Castello di Fonterutoli drives i dag af brødrene Filippo og Francesco Mazzei og Filippos søn Giovanni Mazzei.

 

Land: Italien
Region: Toscana
Appellation: Chianti Classico
Druesort: Sangiovese, Malvasia Nera, Colorino
Alkohol: 13,5%
Vintype: Rødvin
Indhold: 75 cl.

199,00 kr.

139,00 kr.