Nana Wad

Victoria Vine introducerer La Staffa Verdicchio

Nana Wad d.

Victoria Vine introducerer La Staffa Verdicchio

La Staffa Verdicchio

- og Riccardo Baldi

For et par år siden, under et besøg i den lidt oversete, men smukke vinregion Marche blev jeg forelsket. Igen. Denne gang i Verdicchio-vine fra Riccardo Baldis hånd og vinmark i Staffalo, Ancona. 

Jeg havde smagt meget Verdicchio, og jeg var allerede ovenud imponeret over disse vines kvalitet, lækkerheds-faktor og især deres forbløffende udvikling over mange som i MANGE år. Jeg besøgte store, berømte vinhuse…. Og blev begejstret. I sammenhæng bør nævnes, at mange vil huske Verdicchio som den fiskeformede flaske fra 1980’erne. 

Men så en dag på turen, blev jeg blæst omkuld. Af Riccardos Verdicchio, og lidt af ham. En ung, sympatisk og meget ambitiøs italiensk vinmager der serverede sin knitrende, blinkende, blanke, krystalklare Verdicchio-vin i store glas, som vi smagte med de frodigt grønne bakker og nette, ordnede vinranker i baggrunden.

Der er momenter med vin, jeg har haft mange, men dette var virkelig et af dem. Ét af det øjeblikke hvor vinen løfter ens opmærksomhed, ens krop og sjæl. Og så var det ”bare” en Verdicchio hvidvin? Jeg tror jeg kom til at overfalde den unge italiener lidt. Med spørgsmål og undren. Hvorfor er hans vine så pulserende og samtidigt så præcise? Hvorfor smagte de så levende – som om de var faldet ned fra den blå himmel, vi sad under eller skyllet ud af den grønne skov på den anden side af bakkerne? 

Svaret blev hængende ved hans beskedne ord om sig selv og sit arbejde med Verdicchio-druen. Omsorg for druen, omsorg for naturen; dens harmoni, stilhed og ro, som han med respekt bringer videre i sit meget lille vineri, som næsten virker som et beskedent lille vin-kapel. Og hans egen ordentlighed. Og så en master i økonomi, btw….

 

Riccardo Baldi - La Staffa

 

Det er Riccardo der laver sine egne vine, og hans daglige hjælper er hans hund og de bedste barndomskammerater der kommer forbi og giver en hånd med. 

Verdicchio er en af de store, blandt grønne druer. En drue med kompleksitet, med nuancer, med et sjældent tæt på uendeligt udviklingspotentiale. Riccardo Baldi er en komét, en stjerne på scenen af sympatiske, ambitiøse, disciplinerede unge italienske Verdicchio-vinmagere, hans vine er beundrede, pt. især blandt inderkredse af sommelierer og andre italienske vinmagere. 

 

Det er med enorm glæde og stolthed, at vi i Victoria Vine introducerer La Staffa Verdicchio!

 Læs også: Dagbog og Italienske vinoplevelser fra Trentino til Calabria

Nana Wad

 

Nana Wad Signature